The Prime Minister's speech in Rebild, 4 July 2002

Check against delivery

Your Majesty, Your Royal Highness, ambassador Bernstein, Mr. Mondavi, Mr. Claus Elming, Danish-American Friends, I am honoured to be here in Rebild Hills on this Fourth of July, the day when “The Land of the Free” celebrates its independence.

As most of you are probably aware, this occasion is a “first” for me. My first Fourth of July as Prime Minister, and the first time I stand here to address you as the new Head of Government.

But although a first for me, it is a continuation of a long tradition. A tradition which is so long, in fact, that today marks the 90th anniversary of the Rebild Society.

Nowhere else in the world is the National Day of one country regularly celebrated at a specific location in another country.

And this unique event, repeated every year in these special surroundings, serves as a monument to the long-standing friendship between our two countries. A true friendship, which transcends the common links of trade, commerce and politics. A friendship between our two nations and our peoples. “The ties that bind”

So for me, personally, it is truly a privilege to have been asked to represent my country and reaffirm our very special relationship in my address to you here today.

Kære venner,

Det tætte dansk –amerikanske forhold blev klart demonstreret i forbindelse med det frygtelige angreb på USA den 11. september i fjor. Vi så omgående en reaktion her i landet. Reaktionen var spontan og folkelig. Mennesker samlede sig i stort tal ved den amerikanske ambassade i København, tændte lys og lagde blomster på fortovet i en stille, solidarisk handling over for USA og det amerikanske folk. Det var ikke alene en reaktion på de mange tragiske tab af uskyldige liv i New York, Washington og Pennsylvania. Det var også en reaktion på, at terroristerne havde ramt nogle helt centrale symboler og institutioner i USA. Symboler og institutioner, som rækker langt ud over USA. Symboler og institutioner, som repræsenterer de værdier, som verdens frie lande bygger på.

Terroristerne vil ikke blot smadre vore bygninger og fly. De vil smadre vor samfundsform og livsstil.

De vil skabe frygt og usikkerhed. De håber, at det vil avle tvivl på vore værdier og sammenbrud i vor livsform.

Men de afskyelige terrorangreb har kun styrket vor vilje til at stå vagt om vort frie samfund og vore livsværdier

Vi følte, at angrebet på USA var et angreb på os selv.

Derfor traf regeringen beslutning om at yde et militært bidrag til kampen mod terrorisme. Det skete med bred opbakning i Folketinget og i befolkningen.

Kort efter nytår sendte vi specialstyrker til Afghanistan. Målet var at deltage i bekæmpelsen af terrornetværk.

Danmark krydsede dermed en ny tærskel. Det var første gang, at vi sendte danske soldater ud på en egentlig kampopgave.

Vi gjorde det, fordi verdens frie lande må stå sammen i kampen for frihed og fred. Vi gjorde det, fordi almindelig menneskelig anstændighed byder os at bekæmpe den skruppelløse ondskab, som terrorisme er.

Danmark har også sendt et hold ammunitionsryddere til Afghanistan. Det har vi gjort for at deltage i genopbygningen af Afghanistan og dermed forebygge, at nye terrornetværk gror frem.

Jeg er stolt over de danske soldaters indsats. De har vist, at også et lille land kan gøre en aktiv indsats. De har vist, at solidaritet er andet og mere end blot ord. De har vist, at vi har en stærk vilje til at forsvare vore grundlæggende værdier.

Amerikas Forenede Stater og vi er bundet sammen af fælles værdier. Vi har bygget vore samfund på nogle grundlæggende principper om respekten for det enkelte menneskes ret til liv, frihed og ejendom, om det enkelte menneskes ret til at forme sin egen tilværelse, som fremhævet i Jeffersons ”Pursuit of Happiness” i Uafhængighedserklæringen fra 1776, om folkestyre og retsstat og retssikkerhed.

Vi er forenet om disse fælles værdier, der går tilbage til oplysningstiden. Til filosoffer og statsmænd, der dengang lagde grunden til de demokratiske samfund i Europa og USA.

I dag fejrer vi 226 året for det amerikanske demokratis fødsel. Dermed fejrer vi også de værdier og principper, som senere lagde grunden til de europæiske demokratier.

Vi må aldrig glemme disse bærende idéer, som forbinder os på tværs af Atlanten.

Der kan i det daglige være uenighed mellem Europa og USA om stål og landbrug og miljø og en international straffedomstol og andre konkrete sager. Det er kun naturligt. Men det afgørende er de fælles rødder og værdier.

Når alt kommer til alt, er det, som forener os, langt stærkere end det, som skiller os.

Europa og USA er bundet sammen i et værdifællesskab og et skæbnefællesskab.

Som formand for Den Europæiske Union i det næste halve år vil Danmark arbejde for at styrke båndene mellem EU og USA. Vi vil selvsagt være formand for hele EU og varetage den fælles interesse. Men vi vil lægge vægten på det, som forener USA og Europa.

Verdens frie samfund må stå sammen i kampen for frihed, fred og velstand og mod terror, undertrykkelse og fattigdom.

I denne kamp har vi brug for en stærk og solidarisk alliance for frihed med USA og Europa som drivende kræfter.

Mere end et par hundrede tusinde danskere udvandrede til Amerika i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.

Mange af dem var fattige. De følte, at deres gamle land ikke kunne byde dem et ordentligt liv og ordentlige fremtidsudsigter. Derfor søgte de lykken i det forjættede land på den anden side af Atlanten.

Det gik ikke godt for alle, men langt de fleste skabte en ny og bedre tilværelse i frihed og fremgang.

Det er en stor glæde at se, hvordan de danske udvandrere og deres efterkommere i USA bevarer følelsen af tilhørsforhold til Danmark og dansk kultur side om side med troskaben over for Amerika.

Den årlige fest her i Rebild er et vidnesbyrd om et stærkt og vedvarende bånd mellem det gamle og det nye land.

Og jeg tror, at båndene bliver stadig stærkere. Da udvandrerne kom til Amerika, havde de travlt med at skabe sig en ny tilværelse og blive amerikanske. Og de danske indvandrere faldt godt til i deres nye land. Men det er interessant at besøge efterkommere af danske indvandrere i USA og se, hvordan de unge nu graver i historien, udarbejder stamtræer og søger deres rødder i det gamle land.

Fællesskabet mellem Danmark og USA er ikke blot et værdifællesskab, men i høj grad også et slægtsfællesskab.

Ladies and gentlemen,

In March this year, I visited President Bush in the White House. We had a very fruitful meeting in a nice and warm atmosphere. My talk with the President and my meetings with Americans in Washington confirmed the close and warm relations between our two countries.

Today I have sent a telegram to the President of the United States of America, George W. Bush, in which I extend my congratulations on this National Day and send my best wishes to the President and the American Government.

Ladies and gentlemen,

From this Fourth of July celebration in Denmark I would like to send my best regards to the American people and express my best wishes for the future of your great nation.

Thank you for your attention.